”Skolen var én stor familie for mig.
Alle tog godt imod mig og alle var imødekommende”

Af Jacob Gudme, tidligere udvekslingsstudent. Nr. 35 på billedet.

”Med intet andet end en 9. klasses afgangseksamen følte jeg mig uforberedt til gymnasiet og på den anden side var jeg måske også en smule skoletræt. Jeg var godt klar over at jeg skulle til USA, jeg havde skrabet penge sammen i nogen tid efterhånden, men et par uger efter afgangseksamen, i sommerferien fik jeg et opkald. Det var her det blev en realitet for mig hvilket eventyr jeg havde kastet mig ud i. Opkaldet fortalte mig hvor jeg skulle bo henne. Det var intet ringere end solskinsstaten Florida. Jeg var selvfølgelig euforisk lykkelig og glædede mig, som det barn jeg nu var.

Taskerne blev pakket og skoene blev bundet. Næste trin var afskeden med familien. I lufthavnen blev der udvekslet tåre fra begge fronter, men jeg havde ikke fortrudt. Det jeg ikke vidste dengang var at når døren til flyet lukkede, ville næste gang den åbnede være starten på det der kom til at være det bedste år i mit liv.

Jeg var blevet tilbudt at ankomme tidligere end normalt for udvekslingsstudenter da jeg på forhånd havde en fælles interesse med mange amerikanere. Jeg spillede amerikansk fodbold i min fritid, og som en der aldrig takker nej til en udfordring, sagde jeg ja til, at prøve kræfter med den sport jeg havde forelsket mig i, i det land sporten var aller størst. Jeg kom hurtigt til, ligesom amerikanerne, at tænke, drømme og snakke fodbold 24/7. Det var drømmescenariet for mig, og mit ophold var endda knap nok startet på det tidspunkt.

De første par uger var ren fodbold. Senere kom skolen og aktiviteterne. Med aktiviteter mener jeg ting som foregik på skolen og som alle deltog i med højt humør. Det kunne være sådan noget, som at skolen hyrede en DJ i frikvarteret eller, at vi efter skole lavede bannere og hjalp cheerleaderne hæppe på basketballholdet eller baseballholdet. Siden hen begyndte min egen sportsgren at have kampe. Og det gik ikke stille for sig. Om fredagen (Friday night lights) var der fyret op for musik, cheerleaderne lavede akrobatiske hop og kast og flere tusinde tilskuere kom og kiggede på at vores lille fodboldhold skulle kæmpe mod et andet.

Skolen var én stor familie for mig. Alle tog godt imod mig og alle var imødekommende.

En normal skoledag for mig

Jeg mødte på skolen kl 07:10 til første time som var matematik. I anden time havde jeg som valgfag valgt dans. Noget som jeg senere i mit ophold kom til at optræde med foran hele skolen men what the hell. I tredje time havde jeg idræt. Et fag jeg ikke var stor fan af i 35 graders fugtigt regnskovsklima med en bagende sol midt på dagen. I fjerde time kom mit yndlingsfag. Også et valgfag. Anatomi. Noget hvor jeg også kunne koble min viden hen i sportens verden. Efter det var der frokostpause. Her mødtes jeg med mine venner fra fodbold eller dans og vi gik så i kantinen. Forestil dig de kantiner du ser på film. Jep! den ser præcis sådan ud. Med de samme buttede damer med hårnet. Det samme gælder for gangene som er fyldt med lockers.

Efter spisepausen var det engelsk. Og så senere US history i sjette modul. I syvende modul havde jeg endnu et valgfag, vægtløftning og det var det sidste på min dagsorden inden de 4 timers daglig fodboldtræning. Når jeg kom hjem var jeg godt træt. Og klokken har været omkring 6 om aftenen.

I weekenderne kørte jeg tit rundt med min værtsfar i hans store pickuptruck, ned på hans arbejde hvor han havde en sø som var indhegnet og dermed alligatorfri. Vi byggede en tømmerflåde og på den sejlede mig og min værtssøskende rundt og kølede af i den kolde sø.

Da jeg kom hjem

Da jeg kom hjem og skulle begynde i gymnasiet, følte jeg mig meget selvstændig og moden sammenlignet med de andre. Vi var 3 i min klasse der havde boet i USA et år, og det kunne tydeligt mærkes hvem det var. Vi skilte os ud og tog føringen det første år på Gymnasiet. Jeg talte flydende engelsk og havde lange samtaler med min engelsklærer på engelsk. Jeg følte at jeg havde en bredere forståelse for livet så at sige end mine medstuderende.”

Jacob Gudme