(Norsk)
UDVEKSLINGSSTUDENT I USA

oplevelse og tryghed

Hvad er en udvekslingsstudent?

En udvekslingsstudent er mellem 15 og 18 år, og tager til USA for at gå på High School. Typisk er du færdig med 9. eller 10. klasse og ønsker et års inspiration, hvor du kan lære den amerikanske kultur at kende, forbedre dit engelsk, samt udvikle dig ved at møde nye udfordringer. At være udvekslingsstudent er et godt alternativ til at tage på efterskole. Du får en ny familie, du bor hos mens du er i USA. Med FLAG Danmark kommer der ikke nogen og bor på dit værelse mens du er væk.

High School

Hvorfor blive udvekslingsstudent?

Det er en fantastisk tid, med oplevelser, venner og aktiviteter. Det er et år der giver internationale venner for livet, styrker sprogfærdigheder og giver kulturforståelse. Du kommer sandsynligvis til at tænke og drømme på Engelsk. Et High School år er et år som vil modne og udvikle. At være udvekslingsstudent vil vise sig at blive en uforglemmelig oplevelse, du kan bygge videre på og som vil være et kæmpe aktiv i dit fremtidige job. Du kommer lidt væk fra mor og far, lære at stå på egne ben og de spare på madbudgettet, tøjvasken og det varme vand.

Dig som udvekslingsstudent

Du skal være åben og parat til at møde en ny og anderledes kultur. Du skal udvise begejstring og entusiasme for at lære mere om USA gennem fordybelse i den amerikanske kultur. Du skal være en god ambassadør for Danmark og være villig til at lære din værtsfamilie om dit eget land.
Alle studerende skal være fyldt 15 år ved afrejse og være under 18 år og 6 måneder pr. 31. august det år de rejser ud. Med andre ord, hvis du er 18 år i februar er du for gammel til at deltage i dette program.

Om din nye familie

Du bliver en del af en amerikansk værtsfamilie i et år (10 – 11 måneder) eller et semester (5 måneder), mens du går på den lokale High School på lige vilkår med amerikanerne. Du er en del af familien, på lige fod med familiens egne børn. Familien sørger for kost og logi.
Din nye familie får ikke betaling for at have dig boende. De gør det, fordi de har lyst til at møde dig, vise dig deres land og kultur og samtidig få noget at vide om Danmark gennem dig. Nogle familier har børn på din egen alder, nogle har små børn og hos andre er deres egne børn flyttet hjemmefra.
Fælles for dem er, at de er blevet interviewet, deres hjem inspiceret og deres fortid undersøgt, før de får lov at have dig boende.

Velkomst-camp i Washington D.C.

Når du rejser med FLAG Danmark får du 4 fantastisk dage i Washington D.C. Her møder du alle de andre F.L.A.G. udvekslingsstudenter. Du ser Washington D.C. og får hjælp til at få det absolut bedste ud af dit år som udvekslingsstudent.

HVEM ER VI?

Vi kender udveksling på egen krop

Mette Krogh Nielsen
Mette Krogh NielsenOverordnet ansvarlig for FLAG Danmark
Tidligere udvekslingsstudent i USA
Datter har været udvekslingsstudent i USA
Rikke Bjerg Madsen
Rikke Bjerg Madsen FLAG Ambassadør for Nordjylland
Rikke er mor til FLAG Danmarks første udvekslingsstudent. Hun siger selv: “Jeg elsker at skabe relationer imellem mennesker, og med udgangspunkt i det og de erfaringer jeg har gjort som forældre til en udvekslingsstudent, håber jeg at kunne inspirere unge mennesker til at tage til USA”.

DET SIGES OM FLAG Danmark

Det har simpelthen været en kæmpe fornøjelse at rejse med FLAG. Jeg har været så glad for alle de møder vi har haft med jer, fordi det har været så personligt og for alt den vejledning I har givet.

Anastacia Halken, Udvekslingsstudent

Anastacia trives så godt. Familien er virkelig sød og har taget rigtigt godt imod Anastacia. De er meget omsorgsfulde og Anastacia føler, at de gør så meget for at hun skal have det godt.

Når Anastacia har det så godt, så er det ingen sag, at hun er så langt væk fra os.

Pernille Halken, Mor til udvekslingsstudent

Vi har været meget trygge i hele forløbet med jer – både inden Anastacia skulle afsted, og mens hun var i USA. Månedsrapporterne har også været rigtig gode til at give os et indblik i, hvordan Anastacia havde det, og hvordan hendes værtsfamilie syntes det gik. Blot det at vide, at FLAG har været i kontakt med Anastacia og værtsfamilien en gang om måneden har været en tryghed.

Pernille Halken, Mor til udvekslingsstudent

FLAG Danmark er det rigtige valg. Respekt for jeres engagement og store arbejde.

Rikke Bjerg, Mor til udvekslingsstudent

Som far til FLAG Danmark første student i USA, må jeg bare sige at disse mennesker gør opholdet, så super trygt for både student og forældre fortsæt jeres super arbejde, og endnu flere unge vil kunne opleve “the best year in their life”. Mange tak for et godt samarbejde.

Jesper Rye Madsen, Far til udvekslingsstudent

I weekenden var jeg i Washington DC med FLAG. Det var fantastisk hvor mange venskaber der blev skabt. Det var en af de bedste oplevelser i hele mit liv.

Jonas Bjerg Madsen, Udvekslingsstudent

Vores artikler om at være udvekslingsstudent

Stort og småt om High School i USA

Cheerleaders, Quaterback. Lockers. Talrige film og musicals handler om livet på en amerikansk High School. Mange unge drømmer om at blive en del den særlige stemning der er på en High School, opleve „the American way of life“ og lære engelsk.

Som forældre kan det give anledning til mange overvejelser at sende sit barn til et andet land i det meste af et år.
FLAG Danmark tilbyder en unik mulighed for at opleve og blive en del af hverdagen hos en amerikansk familie. Med FLAG får forældrene tryghed og personlighed.

Nedenfor finder du en række artikler vi har skrevet om det at blive eller være udvekslingsstudent. Der vil løbende komme flere.

HVORFOR VÆLGE FLAGdanmark?

Erfaring
fra begge sider

Vi har personlig erfaring fra begge sider af udveksling. Vi har haft vores søn i USA og vi har haft en amerikansk udvekslingsstudent boende. Vi kender alle tankerne og alle overvejelserne. For os er det ikke et job, det er en passion.

Vores vigtigste mål er at give unge en positiv international oplevelse for livet. En oplevelse der styrker deres potentiale for at skabe den fremtid de ønsker. Tryghed, nærhed og personlighed, for både den unge og forældrene, er essentielle værdier for os.

Med FLAG Danmark er der ingen forventning om at tage imod udvekslingsstudenter den anden vej.
Med FLAG Danmark er du sikker på at komme til USA.
Med FLAG Danmark bor du hos den samme familie under hele opholdet.

OM F.L.A.G. I USA

F.L.A.G er en amerikansk non profit organisation, der siden 1989 har taget imod over 4.500 studenter fra hele verden og givet dem en oplevelse for livet.

F.L.A.G. er fuldt akkrediteret og en højt respekteret organisation.

Grundlæggeren Mazi Cunha, tidligere udvekslingsstudent fra Brasilien, har bl.a. siddet i CSIET Board. Her har han været med til at skabe de standarder der i dag gælder for udvekslingsstudenter i USA. Læs mere om F.L.A.G. her.

Faces
not numbers

Som udvekslingsstudent hos F.L.A.G. er du ikke bare et nummer. Størrelsen af F.L.A.G.s programmer er begrænset for at gøre det muligt for alle involverede at komme til at kende dig som deltager.
Målet er at alle deltagere skal have den support de ønsker, og mærke den personlighed og nærhed F.L.A.G. er kendt for.

PRIS

Vores pris er 11805 dollars, for skole året 2019-2020. (Du betaler i amerikanske dollars)

Når du sammenligner skal du være opmærksom på at vores pris er med forsikring og velkomst camp, men uden fly.

For denne pris får du: Skole, Familie, god forsikring inklusiv ansvarsforsikring, kontaktperson i USA, velkomst camp i Washington inklusiv tranport derhen, engelsktest, meget personlig service og hjælp til ansøgningen.

Når du rejser med FLAG er der en månedlig samtale med den unge og værtsfamilien. To af disse samtaler er ved fysiske møder. Forældrene i Danmark modtager et sammendrag af disse samtaler.

F.L.A.G. gør meget ud af at sikre et godt match mellem den unge og værtsfamilien.

Det der ikke er inkluderet i prisen er: fly til og fra USA, visum, lægekonsultation, vaccinationer, evt. pris for tuberkulosetest. Du skal selv have lommepenge og også regne med selv at købe mad på skolen og ved andre lejligheder, når du spiser ude.

Skriv eller ring til os for at høre om mulighederne eller lad os mødes helt uforpligtende.

  • Skole

  • Familie

  • God forsikring

  • Ansvarsforsikring

  • Kontaktperson i USA

  • Månedlige opfølgning i USA

  • Stor indsats for at finde den rigtige familie

  • Månedlig rapport til forældrene

  • Velkomst camp i Washington

  • Transport til velkomstcamp

  • Meget personlig service

  • Hjælp til ansøgningen

  • Engelsktest

KONTAKT