Det er en meget særlig oplevelse, som jeg kan anbefale til alle!

Af Sandra Køhler, tidligere udvekslingsstudent. På billedet sammen med sin hostfamilie.

Allerede da jeg gik i syvende klasse vidste jeg, at jeg ikke ville direkte på gymnasiet, men at jeg heller ikke ville tage en tiende klasse i Danmark. Jeg følte en stærk udlængsel, og efter lidt research fandt jeg ud af, at jeg gerne ville et år på udveksling i USA efter niende klasse. Jeg begyndte at spare op til at betale for opholdet da jeg var 14 år gammel, og det har været alt det hårde arbejde værd! Jeg gik i lang tid efter tilmeldingen til programmet og ventede på opkaldet der skulle sikre mig, hvor i USA jeg skulle tilbringe de næste ti måneder.

I slutningen af juni 2014 ringede telefonen så, og jeg fik min placering i Wyoming, USA. Wyoming er en meget stor stat, med en meget sparsom befolkning, så jeg var lidt skeptisk i starten, men det skulle hurtigt vise sig, at jeg ingen grund havde til at være bekymret, for lige meget hvor man ender henne, så er den amerikanske ånd nok til, at man føler sig tilpas med det samme.

Jeg pakkede mine ting og drog afsted mod lufthavnen sammen med min familie. Det er ikke let at tage afsked, men tanken om hvad der ventede, gjorde at jeg ikke var så sørgmodig igen. Jeg ankom til Wyoming en uge inden skolen begyndte, og brugte tiden på at finde mig til rette hos min værtsfamilie samt at deltage i møder på skolen, og hjælpe min værtsmor med at finde flere værtsfamilier i området.

Jeg gik på en meget lille skole med blot 100-150 elever i high school delen (skolen var pre-school til og med 12. klasse). Trods skolens størrelse var High School ånden helt i top, og der blev ofte arrangeret såkaldte ’pep-ralleys’, hvor vi alle sammen mødtes i gymnastiksalen og der blev lavet en masse sjov og spas for at få humøret op inden en amerikansk fodboldkamp, volleyballkamp eller andet.

Jeg valgte i vinterperioden at deltage i wrestling på skolen, dog ikke som udøver, men som manager, så jeg skulle føre statistikker for holdet, og sørge for at de havde, hvad de havde brug for under træningen og når vi var til wrestling-tournaments. Dette gav mig en masse rigtig gode oplevelser, og sammen med en anden udvekslingsstudent fra Norge, samt en rigtig god veninde fra USA rejste vi rundt i hele staten sammen med holdet. Det føltes som en stor familie, og træneren var som en ekstra far for mig, mens jeg var afsted. Vi endte med at næsten hele holdet kvalificerede sig til statsmesterskaberne, og tre af drengene blev statsmestre i deres vægtklasser, så da vi kom tilbage på skolen den efterfølgende mandag, blev vi modtaget med et stort show i gymnastiksalen af en masse glade elever samt lærere!

En typisk dag for mig

Jeg stod op omkring halv syv, og kørte klokken kvart over syv afsted mod skolen sammen med min jævnaldrende værtsøster, hvor hun arbejdede i skolepatruljen, så jeg holdt hende med selskab og snakkede med alle de elever der kom gående forbi.

Skolen startede klokken otte, og i den første halve time havde jeg tutorial, som er en klasse der var obligatorisk for alle på skolen, hvor man har mulighed for at lave lektier.

I første rigtige time havde jeg vægtløftning, hvilket var mit yndlingsfag.

I anden time havde jeg engelsk sammen med de andre Juniors (11. klasse), hvilket var noget af en opgave i betragtning af, at jeg ikke kunne sproget på samme niveau som amerikanerne selv. Vi var da også kun to ud af syv udvekslingsstuderende, som havde engelsk på dette niveau.

I tredje time havde jeg US History, hvor vi lærte om den amerikanske historie helt tilbage fra Columbus, og frem til nu.

I fjerde time havde jeg noget der hed ’student aid’, hvor jeg var hjælpelærer i femte klasse. Her skulle jeg hjælpe læreren med at rette opgaver for klassen, samt hjælpe eleverne, hvis der var noget de fandt svært. Det var virkelig lærerigt, både for mig selv, men også for de børn jeg hjalp, da de fra mig af lærte en masse om Europa og Danmark.

Så gik vi til frokost, og da jeg boede i en meget lille by, skete det tit at vi gik ned på den tankstation der lå lige ved siden af skolen, og købte mad, samt sad dernede og spiste. Kantinemaden på min skole var dog rigtig god, men hvis man kunne undgå at stå i kø, var det helt fantastisk. Det var sjovt at opleve, hvordan eleverne løb hen mod kantinen, lige så snart klokken ringede, for at komme først i køen.

I femte time havde jeg Algebra 2, hvilket også virkelig var svært, men det har virkelig forberedt mig på matematik i gymnasiet.

I sjette time havde jeg pottery, hvor vi sad og lavede potter og andre skulpturer i ler. Det var et virkelig sjovt og meget hyggeligt fag, hvor man virkelig kom tæt på ens klassekammerater, fordi man havde tid til at sidde og snakke og hygge.

I syvende time havde jeg valgt at tage en klasse, hvor jeg var med til at lave skolens yearbook. Jeg var altså både ude og tage billede til bogen, og med til at skrive artikler. Det var virkelig fedt at få lov til at sætte mit præg på en bog, som alle på skolen kom til at læse! Jeg fik også lov til at lave to sider om os udvekslingsstudenter.

Efter skole tog jeg i efterårsperioden hjem og lavede lektier, og var nogle gange sammen med mine venner, eller med min værtsøster.
I vinterperioden tog jeg til træning med wrestling holdet, som sluttede klokken halv seks om aftenen.

I forårsperioden deltog jeg i skolens track-hold, så der tog jeg til træning efter skole, men måtte dog stoppe og blive manager, på grund af en knæskade. Jeg tog stadig til træningerne, og med til stævnerne for at støtte holdet, og tage tider når de løb.

Da jeg kom hjem

Da jeg kom hjem havde jeg meget svært ved at finde mig til rette i Danmark igen, men da jeg startede på gymnasiet og fandt ud af, at vi var tre i min klasse der havde været på udveksling i USA, følte jeg mig lidt mere hjemme, for så havde jeg nogle som jeg kunne spejle mig i, og som kunne forstå, hvad jeg havde gennemlevet i det foregående år.

Det at være på udveksling har modnet mig, samtidig med at jeg har skabt relationer i USA, som jeg vil have resten af mit liv. Det er en meget særlig oplevelse, som jeg kan anbefale til alle!